Plankebord fra en møbelsnedker
Vores plankeborde er produceret i Danmark af europæisk træ. Bordene har både naturlige knaster og revner, med mørke eller lyse fyldinger. Der er ikke 2 borde der er ens, da vores borde er skåret efter træets udformning, hvilket giver det et helt naturligt udseende. Antallet af knaster, revner og deres placering varierer, fra møbel til møbel.
Special bestillinger
Hos Møbelsnedker Sofus Koch kan vi tilbyde specialbestillinger, der giver dig mulighed for at designe det bord der passer perfekt til dit hjem. Du kan vælge mellem 5 træfarver. Træets naturlige farve, valnødolieret, mørk brun olieret, gråbrun olieret eller hvid olieret. Der er mulighed for natur- eller afrundet bordkant. Vi tilbyder borde lavet af 1 planke, 2 planker eller 3 planker. Vi tilbyder også runde borde i flere forskellige størrelser. Ved køb af et bord medfølger sort understel i metal.
Vi tilbyder også tillægsplader til vores borde.
Træ er et levende materiale
Husk altid på, at træ fra naturen er et levende materiale, som arbejder i takt med ændringer i temperatur og luftfugtighed. Små forskydninger opstår naturligt i træet. I perioder af året med lav luftfugtighed kan der forekomme mindre revner også kaldet vindridser. Det er naturligt at træet åbner sig og slår sig.
Vigtig information om rengøring af dit plankebord
Aftørring sker med fugtig klud og omgående eftertørring med tør klud. Rengøring, slibning og andre behandlinger af træ skal altid ske med træets åreretning. Undgå at stille varme og fugtige ting direkte på træet, da dette kan give skjolder. Undgå at placere dine træmøbler tæt ved stærke varmekilder, da det kan påvirke træet. Før du lægger varme, meget kolde eller fugtige genstande på bordet skal du bruge et underlag for at undgå pletter eller skader. Vi anbefaler at benytte bordskånere, dækkeservietter eller coasters. Træ bør ikke overdækkes med lufttætte materialer i længere perioder.
Behandling af dit plankebord
Vi anbefaler at du behandler dit bord første gang 6 mdr. efter modtagelse. Herefter anbefaler vi at møblet oliebehandles hver 3-4 mdr. Påfør et tyndt jævnt lag olie. Efter 20 min. tørres bordet af for overskydende olie. Vi anbefaler en linolie-baseret olie med hærder i. Kan fås i almindeligt byggemarked.
Behandlingen af ridser og skrammer i plankebordpladen Små ridser og skrammer kan oftest nemt fjernes/repareres ved først at slibe bordpladen med fint sandpapir og dernæst give bordpladen en oliebehandling. Er ridserne lidt større kan de også nemt repareres: Læg en meget tynd limstreg oven på revnen i din plankebordplade. Gnid evt. limen godt ned i revnen med fingeren. Puds oven på revnen med sandpapir korn 180 eller finere. Olier hele bordpladen. Ved overstående blandes lim og pudsestøv således at revnen bliver fyldt ud med samme farve som resten af bordpladen.